Menu

“Vi støtter ideen om en ægte helhedsplan for Hornbæk”

BEVAR LILLESTRAND - Øststranden

Bemærk venligst

Denne redegørelse er baseret på nogle af de indsigelser der er indsendt til kommunen i forbindelse med høringsfrist for lokalplan 5.54. 54 – Udvidelse af Hornbæk Havn.

Da materialet er udarbejdet som en supplerende dokumentation er der, for overskuelighedens skyld, tilføjet ekstra passager og foretaget en række korrektioner og uddybninger til de oprindeligt fremsendte indsigelser fra 8. april 2024.

Bilag A:
Danmarks Naturfredningsforening har givet os tilladelse til at inkludere deres indsigelse, som foreligger i original uredigeret udgave

Bilag B:
Indsigelse mod lokalplan 5.54 – udvidelse af Hornbæk Havn
– indsigelser på vegne af en række lokale beboere i Hornbæk
og facebookgruppen Bevar Øststranden

Bilag C:
Kunstner Martin Bigum har givet os tilladelse til at inkludere hans indsigelse, som foreligger
i original uredigeret udgave

Bilag D – Supplerende kommentarer:
En havneudvidelse – til gavn for byen?
Overvejelser vedrørende effekten af havneudvidelsen på byens butiksliv generelt.

Klik her for at downloade hele filen med indsigelser  (PDF – 4,8 MB)

Hvis du vil læse et resume af indsigelserne, kan du finde det her:

Hvis du vil læse i lokalplanen kan du finde den her: https://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/377

 

Introduktion og indsigelse

Bilag A
Indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening

Bilag B
Indsigelse mod lokalplan 5.54 – udvidelse af Hornbæk Havn – indsigelser på vegne af en række lokale beboere i Hornbæk og facebookgruppen Bevar Øststranden

(vælg og klik på de nummererede punkter)

Indhold:

  1. Kommunens og lokalplanens værdigrundlag
  2. En de facto afvikling af Øststranden
  3. En væsentlig fejlantagelse omkring Øststrandens størrelse
  4. Kystpåvirkning
  5. En unik og børnevenlig strand 
  6. Et historisk panorama og et unikt byrum går tabt
  7. Flytningen af børnenes legeplads
  8. Renovering eller komplet afvikling af den gamle østmole.
  9. Spørgsmål til kvantitativ benyttelse af Lillestrand
  10. Proportioner og relationer
  11. Infrastruktur og logistik
  12. Visualiseringer og standpunkter
  13. Argumentet: ventelister til havnepladser
  14. Økonomi og havneudvidelse
  15. Vandkvaliteten i havnen
  16. Miljø, grøn omstilling og bæredygtighed – en ny virkelighed
  17. Konklusion og afsluttende bemærkninger:

Bilag C
Indsigelse fremsendt af Martin Bigum: Hornbæks Østre Strand i kunsthistorisk perspektiv

Bilag D – Supplerende kommentarer
En havneudvidelse – til gavn for byen?
Overvejelser vedrørende effekten af havneudvidelsen på byens butiksliv generelt.

 

Introduktion og indsigelse

Hele diskussionen og beslutningsprocessen omkring havnens mulige udvidelse har stået på i mange år. Der har tydeligvis været et stort ønske fra havnens side om at vækste yderligere dog uden den tilsvarende refleksion over det grundlæggende formål med denne ekspansion – udover væksten i sig selv.

Denne noget ensidige fokus på vækst har ledt til en uheldig argumentationskultur, som har resulteret i et skred og en polarisering i opfattelsen af, hvad det egentlig er for nogle grundlæggende værdier og kvaliteter, der definerer Hornbæk som handelsby, som historisk fiskerleje, som strand- og havneby, kunstnerby samt natur og kystområde.

Derudover er det vores oplevelse, at det generelle vidensniveau og den frie udveksling og formidling af fakta – særligt op til det politiske niveau – har været særdeles mangelfuld og præget af meget selektiv og ofte decideret misvisende information, og som vi med denne indsigelse vil forsøge at udbedre.

Der er fra havnens side blevet fremsat en lang række postulater i forsøget på at argumentere for dels en havneudvidelse generelt og dels den fremsatte model for udvidelsen, der inddrager et væsentligt stykke af det øst for havnen beliggende naturområde Øststranden også kaldet ”Lillestrand” eller ”Børnestranden” eller den ”historiske” strand.

I det følgende gennemgås en række argumenter og påstande, der har været fremlagt som begrundelse og berettigelse for den forslåede udvidelse af Hornbæk Havn. På baggrund af nærværende redegørelse er det vores klare opfattelse, at der ikke foreligger hverken gyldigt eller sagligt argument for at gennemføre den foreslåede havneudvidelse. Vi mener derfor, at den fremsatte Lokalplan nr. 5.54 skal forkastes.

(Gå til oversigt)
 

Bilag A

 

1. Kommunens og lokalplanens værdigrundlag

Indledning:
I de tidligere høringer om planen for havneudvidelsen er det massive, lokale forsvar for bevarelse af Østrestranden og kulturmiljøet forbundet med fiskerlejet, stranden og havnen blevet fejet af bordet af flertallet i Helsingør Kommunes byråd.

Den politiske afvisning står i skærende kontrast til, at Helsingør Kommune bryster sig med at have en visionær og aktiv, høj profil på bevarelse af kulturarv og -miljø, hvilket fremgår af forskellige kommuneplaner. Vi mener ikke, at dette værdigrundlag og politiske ambitioner matcher med lokalplan nr. 5.54, hvor en  økonomisk tvivlsom og ensporet plan overtrumfer hensynet til kvaliteten af den lokale kulturarv, det historiske og eksisterende miljø, omkringliggende naturmiljø og autentiske rekreative aktiviteter.

Uddybning:
For at tydeliggøre denne diskrepans citeres herunder et udvalg af de politiske visioner:

Kulturarv og kulturmiljøer (Ref: https://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1247)
”… Herudover er Helsingør Kommune rig på steder, der med deres historie, landskab eller rekreative udfoldelsesmuligheder kan spille en aktiv rolle i kommunens satsning på oplevelser og turisme.
Autenticiteten i de velbevarede bymiljøer er en af Helsingør Kommunes store styrker. Turister besøger Helsingør for at opleve de smukke byer med de mange bevaringsværdige bygninger og for at lære den historie at kende, der knytter sig til dem.”

Den stærke identitet, der ligger i kulturarven, er især et aktiv for turismeerhvervet og for tiltrækningen af nye borgere til kommunen – Mål:

  • De kulturhistoriske spor, værdifulde bygninger og kulturmiljøer i byerne og på landet skal bevares.
  • Kulturmiljøers og kulturhistoriske bevaringsværdiers kvaliteter og egenart skal styrkes, så de opleves som attraktive for turister og tilflyttere.
  • Kulturmiljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier skal formidles, og det skal sikres, at de er tilgængelige for besøgende og helsingoranere.

I retningslinjer for kulturmiljøer og enkeltelementer i byområderne fremhæves det at:

  • Kulturhistoriske sammenhænge og enkeltelementer skal i videst muligt omfang bevares. Planlægningen skal medvirke til at understøtte og fremhæve kulturarven.
  • Byggeri og anlæg i nær tilknytning til kulturhistoriske sammenhænge og enkeltelementer skal udformes, så det ikke forringer oplevelsen af de kulturhistoriske værdier som helhed.
  • Der skal generelt tilstræbes adgang til og mulighed for oplevelse og forståelse af kulturværdierne i byområdet. Den almene adgang skal sikres, hvor det er muligt og relevant.

I retningslinjer for kulturmiljøer i landområdet fremhæves det at:

  • Byggeri og nye anlæg herudover må kun opføres, hvis det ikke forringer, men derimod spiller sammen med de karakteristiske kulturhistoriske træk. De kulturhistoriske træk kan være bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster, byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning.
  • Kulturmiljøers tilstand må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det kan dokumenteres, at værdi, betydning eller funktion af værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer ikke forringes.
  • I kulturmiljøer skal bygninger og anlæg placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne.
  • Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang til og mulighed for oplevelse og forståelse af kulturmiljøerne.

Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger –
Hornbæk by, havn og fiskerleje (Ref: https://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1247)

Beskrivelse
Bevaringsværdierne i området – både by og havn – er i høj grad den samlede bygningsstruktur i en forholdsvis lille og homogene skala. Adskillige enkeltbygninger indeholder arkitektoniske værdier særligt de oprindelige fiskerhuse i fiskerlejet, men også i det øvrige byområde findes bygninger med arkitektoniske værdier, der er bl.a. flere bygninger med tydelige historicistiske elementer.
Smalle veje og stræder og havernes åbne karakter med lave stakitter eller hække ud mod vejen er et oprindeligt karaktertræk, som er med til at sikre byområdets åbne karakter.

Afgrænsning
Området omfatter Hornbæks centrale by og fiskerlejet afgrænset af Øresundsvej, A. R. Friis Vej, jernbanen og Hornbæk Plantage i øst. Hertil kommer havnens areal.

Beskyttelse
Området er omfattet af lokalplanerne 5.12 for Hornbæk Fiskerleje og lokalplan 5.39 for Hornbæk By og havn.
Havnen er omfattet af strandbeskyttelseslinje.
Områdets bygningsmasse rummer både fredede og bevaringsværdige bygninger.

Sårbarhed
Området er sårbart i forhold til byggeri og anlæg, der bryder med den generelle bygningsskala og havearealer, der hegnes højt og tæt mod gader. Havnens skala vil blive påvirket ved udvidelser, som vil kræve tilsvarende udvidelse af servicefaciliteterne på land og dermed brud med den tætte lave struktur, der findes her i dag. Generelt vil yderligere fortætning påvirke miljøet i negativ retning.

Vurdering
Kulturmiljøet fremstår hovedsageligt velrestaureret og helstøbt med store kvaliteter i form af en forholdsvis homogen bygningsmasse i lille skala. Skalaen brydes af Fysiurgisk Hospitals markante bygningsmasse, som dog tilsvarende har et særpræg og egne kvaliteter.

Havnen har også en størrelse, der er tilpasset den bagvedliggende bys størrelse og skala, de lave havneskure giver området en menneskelig skala. Særligt fiskerlejet har et tydeligt helhedspræg af små fiskerhuse og -haver.

Ref: https://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1303

 

2. En de facto afvikling af Øststranden – ”Lillestrand”

Indledning:
Går vi tilbage til 1960erne før den første store havneudvidelse, er det tydeligt at se, hvordan Hornbæks øststrand (i folkemunde ”Lillestrand”) udgjorde en betragtelig badestrand, der lå som en naturlig forlængelse af fiskerlejet og havde en markant placering i landskabet i åbenlys relation til byen, havnen og skoven. Med fordoblingen af havnearealet i 1988 var det tydeligt, hvordan det unikke bade- og strandområde allerede her bliver mærkbart reduceret. Udvidelsen dengang havde dog den fordel, at den trods alt opretholdt en behørig afstand til fiskerlejet da havnebassinet forblev et lille stykke ude fra selve kystlinjen.

Med den nye havneudvidelse rykker man havnebassinet ind mod kysten og ind foran fiskerlejet og inddrager knap halvdelen af det i forvejen ikke særlig store stykke af den resterende aktive, og meget anvendte Lillestrand. Hermed afskæres den naturlige og historiske forbindelse, der altid har været et grundlæggende træk i relationen mellem fiskerlejet og havnen og reducerer Lillestrand til en reminiscens af, hvad den oprindeligt var. Samtidig efterlader man en lille, uanselig stump strand klos op af havnemolen med uforudsigelige kystaflejringer, hvilket betyder at man reelt nedlægger Lillestrand.

Uddybning:
Oprindeligt var hele strandområdet op til østre mole et intakt, sammenhængende strandområde af meget høj kvalitet. I dag er området langt mere presset hvor der har dannet sig en ”lagune” i området mellem havnen og stranden. Lagunen har dog fået flere afgørende funktioner, ved det at den skaber en ”naturlig” bufferzone mellem stranden og havnen dels i form af den nødvendige afstand mellem det aktive strandområde og havnen, og dels fordi den har vist sig at opfange en betydelig del af den tang, som altid får hvirvlet sig ind øst om havnen. Samtidig har der udviklet sig en let tilgroet forhøjning i klitten mellem lagunen og havnen, som derved yderligere skærmer stranden fra havnen samtidig med at den tilfører området en naturlig vegetation der virker som en beskyttende ring om legepladsen.

På denne måde spiller lagunen en væsentlig rolle derved, at den både skærmer og aflaster det resterende badeområde, som – på trods af sin reducerede størrelse – stadig er af meget høj kvalitet.
Der er ingen tvivl om, at hvis man i sin tid havde vidst at havnen skulle, ikke bare fordobles men ligefrem mangedobles og notorisk vokse ind foran fiskerlejet, havde det været indlysende, at havnen skulle have været placeret 100 meter længere mod vest tæt op ad vestre bæk set fra et helheds-perspektiv og i lyset af den uundgåelige afvikling af Lillestrand, som de kommende udvidelser ville resultere i.
Hvis man spolede tiden tilbage til før den store havneudvidelse i 1980’erne og så forestillede sig at man ville gennemføre begge udvidelser på én gang, så forstår man for alvor, hvor stort et indgreb man er ved at foretage i dag.

Det er denne glidebane fra den første ”risikable” udvidelse, som vi i dag kæmper videre med og som reelt har resulteret i, at man med den foreslåede havneudvidelse nærmer sig en de facto afvikling af Lillestrand.
Når vi nu alligevel står med denne 40 år gamle havneudvidelse bag os, er vi i dag i den specielle situation, at vi med endnu en udvidelse kan forvandle det hele til en ”katastrofe” for Lillestrand og fiskerlejet. Hvis vi bibeholder hele det østlige strand- og klitområde inklusive det altafgørende laguneområde, kan vi glæde os over at den ”risikable” havneudvidelse fra 1988 alligevel har lykkedes med at fordoble havnearealet og samtidig opretholde Lillestrand med tilhørende klitter, stejlepladser og fiskerleje – om end presset – så nogenlunde intakt.

 

3. En væsentlig fejlantagelse omkring Øststrandens størrelse

Indledning:
Det har været havnens påstand at ”der er nok af strand at tage af”, når man taler om Øststranden.
Det er imidlertid kun indenfor det lille stykke mellem bækkens udløb ved Lochers Hus (th) og klitområderne og klitpassagen over til hjørnet ved Fiskehuset og østre havnemole (tv) at Lillestrand har sin primære funktion og udstrækning. Området dækker i dag ca. 4500 kvm med en effektiv strandkantslinje på ca. 80 meter. Efter udvidelsen er arealet reduceret til 2500 kvm med tilsvarende reduceret strandkantslinje.
Man har, selv før udvidelsen i 88′ altid holdt en generel afstand til stenmolen ved havnen (tv) og tilsvarende ved bækkens udløb (th) med dens kedelige, brunlige og til tider skummende bækvand – lige bortset fra de børn der leger i og ved bækken. Vandet i bækken skulle dog generelt ikke udgøre er sundhedsrisiko for de legende børn men alligevel går man typisk ikke ud i vandet lige ud for dens udløb. Bevæger man sig herfra længere østover er strand, vandkant og badevand fyldt med algebelagte sten ligesom man her ligger ud for rensningsanlægget med lugtgener og, hvor der samtidig er meget dårlige tilgangsforhold fra skoven og ud og ned til kysten.

Uddybning:
Lillestrands reelle og aktive kvalitetsbadeområde udgør derfor kun et meget begrænset stykke, mellem havnens stenmole og østre bæk. Og da der på østsiden af bækken og Lochers Hus kun er stenstrand (også ude i vandet) betyder det, at der reelt kun er ca. 80 meter aktivt strandareal på Lillestrand dækkende ca. 4500 kvm. (Jf. nedenstående illustration, ”områdeberegning”)

Når man først bevæger sig væk fra fiskerlejets område og har forceret bækken og kommer længere ud østover, er der langt flere tangforekomster og fyldt med glatte algebelagte sten et pænt stykke ud i vandet. Dernæst ligger man lige ud for rensningsanlægget med tydelige lugtgener og udledninger. Kystområdet her har i øvrigt svære tilgangsforhold, da overgangen fra skoven til stranden bliver mere og mere stejl og ufremkommelig pga. vedvarende erodering af kysten og klitten.

 

4. Kystpåvirkning

Indledning:
I Miljørapporten er der foretaget en kvalitativ ekspertvurdering af havneudvidelsens effekt på strømforhold og aflejring af tang på Øststranden. Man må dog tillægge denne rapport en betragtelig usikkerhed da omstændighederne omkring rapportens forudsætninger og metoder er uklare.

Uddybning:
Den overordnede konklusion i Miljørapporten er, at der ikke vil ske en ændring i kystlinjen på Øststranden. Vurderingen er baseret på orthofotos (google earth) fra årene 2011, 2014, 2019 og 2021, og det beskrives at der er en variation mellem årene, men ingen tegn på kysterosion og at der er en stabil lagunedannelse (Miljørapporten, Figur 4.3). For det første er det uvist på hvilke datoer og under hvilke vandstandsforhold billederne stammer fra, hvilket gør det umuligt at validere udsagnet. For det andet, går man tilbage til 2006 (vist i Miljørapportens Figur 2.2) ser det ud som om, at der på det tidspunkt ikke var dannet en lagune og dermed, at lagune-dannelsen er sket senere. Det kan udlægges som, at den nye sydmole anlagt i 1988 har haft en læeffekt, som har ført til dannelse af strand syd for molen, mens bølgebryderen mod øst har haft en eroderende effekt. Det kan være argument (hypotese) for, at der vil være en risiko for, at en lignende kysterosion vil ske for enden af forlængelsen af den østlige mole, som planlægges ført ind på Øststranden. Og det kan føre til en ny lagunedannelse med risiko for at reducere strandarealet yderligere.

Det stiller også spørgsmålstegn ved Miljørapportens vurdering af, at man med forlængelse af østmolen vil opnå en afvikling af lagunen og dermed få helt ”nye” strømforhold som pludselig vil holde det resterende strandareal generelt fri for tangaflejringer og dermed generelt forbedre områdets vandkvalitet. (Jf. ”områdeberegning” under punkt 3)

Med den generaliserende ”gummiformulering” i Miljørapporten siger man ikke noget konkret om effekten på det resterende aktive badeområdes specifikke kvalitet og forventede udstrækning. Man må derfor tillægge den kvalitative vurdering en betydelig usikkerhed omkring de fremtidige strømforhold og den reelle strand- og vandkvalitet efter en havneudvidelse.

På grund af alle de ovennævnte usikkerheder særlig omkring vand- og strandkvaliteten af det resterende strandareal, er der derfor al mulig grund til at myndighederne bør konsultere uafhængige fagfolk med krav om kvantitative analyser af strømforhold, aflejring af tang og kysterosion på et større stykke af Øststranden, da konstruktioner i vand altid medfører vanskeligt forudsigelige kyst- og erosionsforhold. Dette må være en absolut forudsætning for overhovedet at overveje en udvidelse af havnen ind over øststranden.

 

5. En unik og børnevenlig strand

Indledning:
Det særlige kendetegn ved Lillestrand er først og fremmest den lokale og helt unikke, afdæmpede og intime stemning, som præger stedet med dets umiddelbare relation til fiskerlejet, skoven og havnen. Det særlige ved stranden er, at man kan opholde sig i et meget trygt naturmiljø med fiskerlejet som kulturhistorisk bagtæppe både tæt på byen men samtidig med behørig afstand til havnens hurlumhej, samtidig med at man kan nyde en af Nordkystens fineste og mest børnevenlige sandstrande. Havneudvidelsen betyder et uerstatteligt tab ikke bare for hornbæk men fore hele Nordkysten.

Uddybning:
Lillestrand ligger roligt og trygt, let skjult af den mellemliggende klit med noget af det roligste og sikreste bade- og naturmiljø man kan finde, modsat den vestliggende Storestrand, der har de livsfarlige hestehuller og – som dén store strand den er – slet ikke har den samme intime og beskyttende fremtoning som Lillestrand, der i øvrigt ikke har haft en badeulykke siden 2006, hvorimod der har været 7 badeulykker på Storestrand/Veststranden (kilde: www. badesikkerhed.dk/statistik/).

Derfor er Lillestrand særlig attraktiv for småbørnsfamilierne, netop fordi den har det lange stykke ud i vandet med roligt og helt lavt vand. Derudover er den også meget benyttet til regulær motionssvømning og til den daglige dukkert for mange af de fastboende i specielt fiskerlejet. Som alternativ til Lillestrand skal beboerne i fiskerlejet krydse havnen eller gå helt ned til ”Det Fedtede Hjørne” og den vej ud til Storestrand eller modsat skal gå yderligere 4-500 meter østover ud ad Lillestrand forbi bækken og rensningsanlægget for at komme ud til den østligste og nogenlunde brugbare stenstrand.

Lillestrand er i dag fiskerlejets kronjuvel, og det udgør et uerstatteligt tab for hele det sammenhængende natur- og kulturlandskab at området plastres til med en moderne havn og stenmole.

 

6. Et historisk panorama og et unikt byrum går tabt

Indledning:
Det pittoreske panorama med stranden, fiskerlejet og Lochers historiske hus ikonisk placeret på pynten for enden af Lillestrand udgør i dag et unikt sceneri, der står som et naturmæssigt og kulturhistorisk bagtæppe til hele den østlige del af Hornbæk havn.
Sjældent finder man et så enestående sceneri med så mange unikke kvaliteter pakket sammen på så lidt plads, hvilket også gør området tilsvarende komplekst og skrøbeligt.

Med den nye havneudvidelse afvikler vi først og fremmest et natur- og strandsceneri, som var det taget direkte ud af et maleri af Krøyer eller Viggo Johansen – et sceneri der netop kun er muligt i kraft af afstanden og rummet imellem havnen og stranden. Når havnen pludselig bliver placeret midt inde i det hele, er sceneriet permanent udraderet, hvilket bliver et meget stort tab, ikke bare for byen og området generelt, men også for havnen selv, som vil opleve en række alvorlige forringelser i kølvandet på den forslåede havneudvidelse.

I dag udgør den østlige del af Hornbæk Havn et enestående byrum med et lige så enestående liv og leben, som ligger dybt indlejret i den særlige måde havnen er indrettet på. Med en social hovedtrafikåre centreret omkring den gamle østmole suges mennesker ind og igennem hjertet af havnerummet samtidig med at man konstant er visuelt, følelsesmæssigt og sanseligt forbundet med det, der er en af byens og dermed også havnens allervigtigste kerneværdier – nemlig relationen til stranden, fiskerlejet med kystlinjen og skoven og sidst men ikke mindst den direkte visuelle kontakt med havet.

I det følgende er beskrevet, hvordan væsentlige elementer i det nye, stort projekterede, havneprojekt kategorisk afvikler den østlige del af Hornbæk Havn, som dét unikke byrum, det er i dag. Først ødelægger man selve panoramaet ved at lægge et havnebassin ned midt i det hele og samtidig placeres der en stenmole, som en Berlinmur, lige ned gennem klitområdet mellem havnen og stranden. Og kigger vi på selve indretningen af den nye havn, afvikler man den vitale trafik ind og igennem havnerummet til fordel for de typiske ”blinde”, passive bådebroer med moderne plasticbåde på rad og række strækkende sig ind i havnerummet.

(lllustration af hvordan havnerummet og udsigten ind over havnen vil tage sig ud efter havneudvidelsen.)

Resultatet bliver en statisk og kønsløs havn, som slet ikke vil kunne tiltrække den store gruppe af mennesker, som i dag – året rundt – netop kommer til Hornbæk for at at opleve disse unikke kvaliteter og ikke bare stirre ud over et bassin med plasticbåde.

Uddybning:
Den centrale ”promenade” der går fra hjørnet ved Fiskehuset og som i dag fortsætter ud ad den brede gamle østmole udgør, et for havnen, afgørende socialt, kulturelt, historisk, æstetisk og praktisk knudepunkt. Den gamle østmole er i dag stedet, hvor man altid møder mennesker, sidder på bænken ved plankeværket og kigger ind over havnen, mens børnene leger lige ved siden af på legepladsen. Og vender man sig om åbner havnerummet sig ud i landskabet mod fiskerlejet, stranden og skoven og havet. Det er her man spadserer videre ud af den gamle, rustikke og historiske mole for pludselig at befinde sig midt i havnens centrum. På molen her, som ikke har de store motorbåde liggende, er der fin kontakt til de ind- og udsejlende og tradition for at man hilser og vinker. Og når man så vender sig om for at gå tilbage, får man serveret det klassiske, historiske vue ind over havnen og badehotellet samt hele fiskerlejets, strandens og naturens unikke, historiske sceneri.

Det er her i dette vitale og historiemættede havnerum, at vi konstant bliver påmindet om, hvorfor der overhovedet ligger en havn netop her med den unikke samhørighed til de omkringliggende kulturværdier. Og det er hele dette sceneri man ikke har gjort sig klart, at man er ved at afvikle. Vi er så forvendte med det, at vi ikke tænker over, hvor enestående et område vi er placeret midt i. Vi tror, at vi nemt bare kan lave lidt ekstra plads til lidt flere både, og så er alt i øvrigt ved det gamle – men det er meget langt fra virkeligheden.
Med den nye indretning af bådebroer og havnebassiner afvikler man det meget velfungerende sociale “byrum” med tilhørende vitale ”trafikale” knudepunkter, som i dag skaber et levende og imødekommende liv på og omkring østhavnen.

Plankeværket langs den gamle mole, med den klassiske rustikke konstruktion, udgør også en klar reference til ”Stokken”, som i dag er genskabt oppe ved Drachmanns mindesten foran det kommende badehotel. Stokken var fiskernes og de lokales særlige mødested, det var her man mødtes, snakkede eller bare sad og var med og nød udsigten over havn og strand.

I dag er østmolen netop dette samlingssted for alle, og det er her både lokale og besøgende udefra færdes og mødes. Selv på en lidt kold men solrig april lørdag, hvor havnebassinerne stadig ligger halvtomme hen, ser man hvordan bænkepladserne langs plankeværket flittigt bliver benyttet og de besøgende spadserer ud ad havnepromenaden for lige at vende ved panoramaet med stranden, skoven og fiskerlejet.

Det nye store havnebassin, med de ”anonyme” bådebroer med moderne både på begge sider inviterer på ingen måde de mange forskellige besøgende til at bevæge sig ind i havnerummet, og slet ikke når bådebroerne ikke leder nogen steder hen – men bare ender blindt i et bassin fyldt med plasticbåde – et eksklusivt miljø der nok er stimulerende og vedkommende for bådejerne selv, men som på ingen måde appelerer til det brede publikum.

I den nuværende havnestruktur (illustration tv.) centreret omkring den gamle østmole fornemmer man straks den meget brede folkelige og sociale tiltrækning som suger mennesker og liv til sig og skaber en levende og vital trafik, der forvandler havnen til et unikt byrum – et havne-byrum.

Det særlige her er, at det integrerer og inkluderer alle de forskellige mennesker og deres forskellige forehavender i ét og samme fysiske og sociale byrum. Bådejere, saunaklubben, lokale og besøgende udefra, hundeluftere, børnefamiler, gangbesværede, havnepersonale etc. – alle færdes i det samme fælles byrum. Med afviklingen af den gamle østmole og dens forbindelse videre ud til den yderste østlige stenmole (illustr. th) mister man en helt central, social færdselsåre, der hele året rundt fører alle mulige mennesker sammen og ind og igennem havnerummet og alt dette flankeret af hele det østlige, uspolerede, maleriske og historiske sceneri ind over stranden og fiskerlejet. Alt dette vil man sætte over styr og afvikle til fordel for nogle ekstra bådpladser og en passiv, statisk og anonym indretning af hele den østlige havn.

Man forsøger med det forslåede projekt at flytte det sociale liv ud og væk fra det centrale havnerum og ind imod den inderste klit, hvor man nu pludselig er alt for tæt på det hele, klitten skygger udsynet ind over fiskerlejet, hvorefter det mister en stor del af den maleriske magi som tidligere ”strålede” ind over havnen. Hermed overser man det, der er havnens og byens allervigtigste resurse, nemlig kvaliteten af byrummet og kontakten med havet og elementerne kombineret med den rest af lokal, intim, fiskerlejestemning, som havnen i dag trods alt stadig besidder.

Disse værdier kan de inkarnerede havneentusiaster måske nemmere afskrive i deres iver efter havnepladser, hvorimod hundredevis (tusindvis) af lokale og gæster fra nær og fjern netop kommer pga. af de enestående kulturelle kvaliteter og for samtidig at undgå den bombastiske ”marinalignende” atmosfære, som har fået et kedeligt overtag på flere og flere af havnene på nordkysten.

Når man i dag færdes inde i havnerummet, er det netop i kraft af den åbne østside, at hele den centrale, østlige del af havnen stadig oplever en direkte kontakt til stranden og havet. Mod vest og nord er havnen beskyttet mod havets kræfter af de høje moler, men det betyder også at man fra havnerummet ikke kan se havet mod nord. Med det nye havnebassin og den nye forlængede østlige høje stenmole ind mod klitten og fiskerlejet, afskærmes havnen pludselig fra at have direkte visuel kontakt med havet såvel som med stranden, skoven, kystlinjen og fiskerlejet, måske lige bortset fra havnekontorets panorama oven på fiskehuset.

Den, for havne, særlige indretning hvor havnen er beskyttet mod nord og vest men åben og inviterende mod øst går helt tabt. Østmolens vitale promenade med dens mange vitale knude- og panoramapunkter (jf. grønne prikker på illustrationen vist tidligere) bliver elimineret og erstattet af et passivt havnebassin med ”blinde” bådebroer, som i de fleste af årets måneder ligger passive hen: trafikken er død, mennesker er væk og havnerummet er blevet inaktivt og tømt for det liv og leben vi ellers ser i dag. Og der vil rent faktisk ikke være meget panorama tilbage og heller ikke nogen steder, hvorfra panoramaet (den smule der er tilbage) vil kunne opleves længere.

Resterne af det østvendte panorama bliver nu kun tilgængeligt ude fra bådebroerne, hvilket forudsætter, at man aktivt skal vælge at bevæge sig derud. Og nede i bådene ligger man så lavt under niveauet for stenmolen at panoramaet alligevel bare er blokeret af andre både. Dernæst er der planer om at opføre skure på den yderste østmole, hvilket definitivt blokerer den resterende udsigt ud over sceneriet.

På havneprojektets mange overvældende tegninger og illustrationer bliver den udeforstående meget nemt forført til at se det som ”det nødvendige fremskridt” for havnen og en enkel løsning herpå. Men det er ikke desto mindre et meget stort tilbageskridt, når vi ser på, hvad man ofrer af konkrete naturmæssige og kulturhistoriske og sociale kvaliteter både i og uden for havnen blot for et begrænset antal ekstra bådpladser.

Den verdenskendte danske byplanlægger Jan Gehl der i slutningen af 1960’erne var afgørende for indførelsen af gågader i Helsingør har lært os, at ”det man tæller, det gør man noget ved”. Når vi tæller biler, kommer alt til at handle om pladsen til biler, når vi tæller både, kommer alt til at handle om placeringen af både, hvorimod hvis vi tæller mennesker, kommer alt til at handle om liv og det at opholde sig i havnen som et byrum. Måske var det en idé at vi satte os ned på bænken på østmolen og gjorde os den ulejlighed at tælle, hvor mange mennesker der rent faktisk dagligt krydser igennem dette vitale og kultur- mættede knudepunkt som den gamle østmole og den østlige havn udgør.

 

7. Flytningen af børnenes legeplads

Indledning:
I forslaget har man ligeledes flyttet børnenes legeplads og passagen ud til den nye yderste østmole væk fra den centrale havn og ud og op imod klitten. Men om dette nogensinde bliver et socialt “rum” er yderst tvivlsomt, når man ser på, hvordan udsynet her bliver.

Uddybning:
Kigger man mod syd og vest fra legepladsens nye placering vil man blot se fiskehusets bagside med affaldscontainere, tilkørsel til jollerampe, sammen med flere planlagte jollepladser – ikke lige det, der tiltrækker det store publikum.

Udover at rummet til legepladsen bliver reduceret, så er man er nu så tæt inde under klittens forhøjning at kontakten med fiskerlejet er væk sammen med det billedskønne panorama.

Efter udvidelsen vil legepladsen ligge ud til vand og bådebro ved krabbebassinnet, hvilke også pludselig kræver et nøjere opsyn fra de voksne når børnehaverne kommer stimlende. Dernæst er der problemet med vandkvaliteten og spørgsmålet om små børn overhovedet bør gå ned i havnevandet. Jf. punkt 16 om vandkvalitet.

I dag er legepladsen en central komponent i selve panoramaet og placeret lige op ad promenaden og den gamle østmole, hvor man nemt kan parkere klapvogne mv. Her  ligger legepladsen fuldstændig sikkert og i læ af havnens bolværk og klitterne og er ideelt til børneleg under simpelt opsyn også i den kolde vintertid, hvor børn slet ikke skal i nærheden af vandet samtidig med at man stadig er en del af havnens rum.

 

8. Renovering eller komplet afvikling af den gamle østmole.

Den gamle østmole er tydeligvis i dårlig stand. Det store spørgsmål er, om den kan renoveres, eller om den skal afvikles helt. Der har i årevis været fremsat en række mulige scenarier for, hvordan molen kan enten restaureres eller genbruges og genskabes ved eksempelvis kun at inddrage nogle få ekstra meter af strandarealet. At det er havnens ønske, at den skal elimineres helt, for således at gøre en havneudvidelse endnu mere berettiget er indlysende, men at det teknisk set er påkrævet, er på ingen måde dokumenteret.

 

9. Spørgsmål til kvantitativ benyttelse af Lillestrand.

Indledning:
En anden væsentlig fejlantagelse som har præget diskussionen, er betragtningen omkring den rent kvantitative benyttelse af Lillestrand. Som udgangspunkt er denne diskussion om kvantitet grundlæggende proportionsforvrænget, når man taler om den særlige kombination af unikke kultur- og naturværdier som karakteriserer området og så i lyset af, at det kun handler om 50-60 flere havnepladser som iøvrigt ligger passive hen store dele af året.

Uddybning:
Man fælder eksempelvis ikke en skov, bare fordi der ikke er nok besøgende – tværtimod anses det som en særlig oplevelse at være alene i og med naturen.
I forbindelse med en havns drift er det naturligt at inddrage kvantitative beregninger, men at overføre disse metoder til dette unikke naturområde spækket med kulturhistoriske værdier afslører en fundamental manglende sans for proportioner.

Når det er sagt, skal det understreges, at det er en meget værdsat strand, som i løbet af alle de forskellige sæsoner bliver flittigt benyttet til udflugter med børnehaverne, og selvfølgelig i sommerperioden, hvor børnefamilier og motionssvømmere søger til, og når de lokale beboere skal have deres daglige hurtige dukkert eller bare en gåtur til stranden. Derudover har den i sig selv en række helt afgørende kvaliteter uanfægtet kvantitativ benyttelse.

Der har alligevel været fremsat anonyme, udokumenterede udtalelser baseret på tilfældig fotodokumentation og helt subjektive påstande vedrørende strandens kvantitative benyttelse, som har været fremlagt som både ”dokumentation” og argumentation til fordel for den foreslåede havneudvidelse.

Vælger man alligevel at se på den rent kvantitative benyttelse af Lillestrand, skal dette sammenholdes med områdets meget begrænsede fysiske udstrækning og herefter sidestilles med eksempelvis Storestrands besøgstal i relation til dennes tilsvarende fysiske udtrækning. (jf. Områdeberegning punkt 4). Dette regnestykke er åbenlyst ikke foretaget, og som nævnt er denne diskussion ude af proportion med de kultur- og naturværdier, som er sagens egentlige omdrejningspunkt.

 

10. Proportioner og relationer

Indledning:
Det er tydeligt at Hornbæk havn allerede har antaget en betragtelig størrelse, set i relation til det lokalområde den er placeret i. Også set fra vandsiden er det tydeligt, at havnen allerede har fået en udtalt volumen.

Der er dog stor forskel på, hvordan de forskellige områder, der støder op til havnen, tager sig ud, alt efter hvorfra man betragter disse og særligt efter en udvidelse. Set fra havnens synspunkt er udvidelsen blot en ”praktisk” og fristende måde, hvorpå man kan udvide den eksisterende havnefunktion, hvorimod havnen med udvidelsen set fra strandens og fiskerlejets perspektiv nu vil tage sig ud som en decideret havnemarina, der maser sig ind foran det historiske fiskerleje. Her vil udvidelsen udgøre en betragtelig forandring, når havn med nye stenmoler, støj og overvejende motoriserede plastbåde og master pludselig tårner sig op markant tættere på fiskerlejet og det resterende strandareal.

Uddybning:
Effekten af at den foreslåede forstørrede havn kommer til at ligge klos op ad den resterende strand vil endda forstærkes yderligere i kraft af, at det resterende areal som er tilbage af det aktive strandområde nu ovenikøbet, er blevet yderligere reduceret i størrelse. (Større havn + mindre strand = stor kontrast)

Havnen rykker tættere på – på flere måder
Havnens størrelse:
For det første gør man havnen større (8500 m2) og stranden tilsvarende mindre, hvilket samtidig er en måde at rykke havnen tættere på fiskerlejet.

Rykker tættere ind mod land (mod syd):
For det andet rykker man selve havnebassinet ca. 75 meter tættere ind mod fiskerlejet (mod syd) og derudover kommer de tilstødende funktioner uden for havne-bassinet, hvilket svarer til at havnen kommer ca. 100 meter tættere ind på fiskerlejet.

Rykker ind foran fiskerlejet (mod øst):
Samtidig rykker man den linje, der i dag udgør den gamle østmole ca. 95 meter østover dvs. ind foran fiskerlejet.

Tilgangssti fra fiskerlejet til stranden (rød pil):
Når man anvender den primære tilgangssti fra Ole Piisvej i fiskerlejet og ned til stranden, vil det første man møder være en massiv havnemole, hvor man i dag kommer ned til det unikke strandareal med havnen tydeligt liggende til venstre men trukket behørigt tilbage bag de let forhøjede klitter.

Det er de skæve proportionsforhold, som vi skal bekymre os for, da det grundlæggende ændrer hele den profil og kulturelle identitet, som fiskerlejet har haft i årtier og endda århundreder og som havnen, så længe den har været der, og indtil videre, har været en harmonisk del af – stik modsat de scenarier vi kender fra eksempelvis Rungsted og Skovshoved.

Øststranden har altid udgjort et unikt ”rum” bestående af kombinationen af den lidt vilde strandnatur og enestående badestrand i naturlig forlængelse af fiskerlejet. Det har altid ligget i hele den gamle bydels DNA, at det har udgjort en harmonisk og idyllisk helhed med fiskerlejet, med kirken, med stejlepladsen, klitter og sandstrand og direkte adgang til havet og med havnen roligt placeret netop med behørig afstand til det hele.

Med havnens trinvise vækst ind foran fiskerlejet (første trin i 1988) bliver Øststranden reduceret til en reminiscens af en strand, hvor man lige akkurat har bibeholdt en, på papiret, ”teknisk adgang til vandet” på det resterende stykke mellem den fremskudte mole og østre bæk – og med hver udvidelse er harmonien og balancen i denne kulturhistoriske perle blevet trinvist forskubbet og forringet og som altid, irreversibelt.

 

11. Infrastruktur og logistik

Det er et grundlæggende problem at udvide med så mange funktioner og aktiviteter på østsiden af havnen.
Gang på gang er vi blevet belært om at øgede arealer og funktioner uvægerligt afføder udfordringer med logistisk og infrastruktur. Som følge af udvidelsen, vil mere og mere trafik flytte over i den østligste del af havnen. Og inden vi ved af det, er der også øget biltrafik på østsiden, uanset, hvad vi i dag prøver at stille af garantier om at reducere yderligere trafik på omkring fiskerlejet.
Hvis man kategorisk forbyder køretøjer øst for havnen, vil der uvægerligt blive problemer med servicere havnens udvidede funktioner. Det er tydeligt at de nye funktioner i havnen behøver disse tilkørselsforhold, som er afgørende for om sejlads på seriøst niveau kan fungere, og at sejlere (også udefra) i så fald vil benytte stedet.
Denne omvendte problematik er der tydeligt ikke taget højde for, hvorfor Øststranden, klitten og stejlepladsen, utvivlsomt vil komme til at bøde for det på den lange bane med øget trafik og parkeringsproblemer.

 

12. Visualiseringer og standpunkter

Indledning:
Der er i forbindelse med Lokalplanen og udvidelsen af Hornbæk Havn foretaget en række ”Landskabelige vurderinger” for at leve op til kravet om at fremsætte et ”fotorealistisk billede af de ønskede anlæg og bygninger” for således at dokumentere, om der ”sker væsentlige indvirkninger og visuelle påvirkninger på nærområdets landskabelige værdier, kystlandskabets helhed”

Når man gennemgår de forskellige eksempler (standpunkter), som er fremsat i lokalplanen bevæger man sig ud i en form for teknisk argumentation af noget tvivlsom karakter. Man kan, med de fotografiske og grafiske metoder, der er anvendt her, til hver en tid fotografere og illustrere sig til en hvilken som helst konklusion. Hvis man ønskede at dokumentere det modsatte synspunkt, nemlig det problematiske i den selv samme havneudvidelse, kunne man med lige så simple midler redegøre for dette ved bare at anvende andre udvalgte kritiske eksempler (standpunkter). Jf. Standpunkt ”X” på næste side.

Når man så i øvrigt kombinerer den ringe tekniske billedkvalitet og brug af meget forsimplede grafiske metoder med de selektive valg af lokationer, bliver den her anvendte dokumentationsmetode komplet ubrugelig og tjener intet andet formål end at legitimere den beslutning mange allerede har taget omkring sagen.

Uddybning:
Her følger 4 eksempler på problematiske visualiseringer præsenteret i lokalplanen:

Standpunkt 2 (side 80): set fra vestsiden.
Illustrerer havnebassinet og klitlandskabet.

Her oplever man reelt kun relationen mellem den eksisterende havn og den herfra fjerntliggende udvidelse. Fra dette perspektiv vil den eksisterende havn fuldstændig kamuflere alle åbenlyse indvendinger imod udvidelsen og udgør på ingen måde en brugbar visualisering omkring relationen til klitlandskabet øst for havnen. Hvis man i øvrigt selv begiver sig op på sandhøjen, hvorfra dette billede er taget, og kigger ud over havnen, er det fuldstændig op til beskueren selv at fortolke udsigten: Vil udvidelsen skæmme et traditionelt fiskerleje eller er man begejstret over det ekstra bassin fyldt med plasticbåde, det afhænger udelukkende af de briller man på forhånd har på.

Standpunkt 3 (side 81): set fra vandsiden
Illustrere sammenspillet mellem havnen set fra havet, byen og kystlandskabet mv.

Hvordan skal et så sløret billede give et retvisende indtryk af, hvordan den nye havn dominerer i forhold til det historiske/idylliske fiskerleje. Det er et udbredt ønske for mange sejlere, at de netop fravælger de store marinaer nord for København som fx Rungsted, Skovshoved og Helsingør for netop at opleve det mere idylliske og den lokale stemning i kombination med det gamle fiskerleje. Hornbæk har i dag stadig den hårfine balance mellem at være en pæn stor havn, men som alligevel giver fiskerlejet en vis ro og plads, som det kræver at fremstå som idyllisk, lokalt fiskerleje. Visualiseringen viser på ingen måde, hvordan udvidelsen netop set fra vandet totalt ”overdøver” blikket ind over fiskerlejet. Havnen vil fremstå som en solid klods af en marina, der alvorligt forstyrrer oplevelsen af kystlandskabet og den bagvedliggende historiske landsby. Man skal allerede i dag sejle flere hundrede meter forbi havnen, før fiskerlejet overhovedet bliver fritlagt fra havnen. Sejlere der ankommer med båd hertil, i håb om at komme til et idyllisk fiskerleje, vil blive mere og mere skuffet jo tættere de kommer på havnen.

Standpunkt 4 (side 82): set fra Øststrandens primære tilgangssti
Illustration af klitlandskabet og udsigten mod havnen mv.

Havnens fremtoning bliver her yderligere bagatelliseret med hjælp fra visualiseringens ringe tekniske kvalitet, som også kamuflerer den lidt fejlagtige placering af den nye mole i forhold til den nærliggende klitdannelse, som i øvrigt vil være fjernet som følge af udvidelsen.

Når man tilgår Øststranden ad den viste sti, vil havnen fremstå mere og mere voldsom, efterhånden som man nærmer sig selve strandarealet og således vil man 25 meter fra omtalte standpunkt tydeligt kunne fremvise det stik modsatte billede, hvis man i øvrigt havde objektivitet for øje.

Standpunkt 5 (side 83): set fra Hjørnet af stejlepladsen ved Lochers Hus.
Illustration af sammenspillet mellem havnen og dens bebyggelse set fra kystlandskabet ved stejleplads mv.

En generelt irrelevant, ”tænkt” visualisering. Fra en afstand af 170 meter (jf. illustration nedenfor), på det fjerneste yderste hjørne af østre stejlebakke, vil enhver havneudvidelse ved brug af vidvinkel kunne fremstå ”afdæmpet”. Ved kritisk gennemsyn og når man rent fysisk står på denne lokation, vil effekten af havneudvidelsen være meget problematisk set i forhold til det fiskerleje sceneri, som udvidelsen er landet midt i.

Standpunkt ”X”

Et åbenlyst standpunkt ville eksempelvis være centreret midt i det tilbageværende ”aktive” strandområde (i strandkantsniveau 70 meter fra kommende fremskudte havnebassin). En visualisering herfra ville klart blotlægge havneudvidelsens monumentale karakter og tilsvarende dominerende indvirkning på Øststranden og hele byområdet. Hvorfor er dette indlysende standpunkt udeladt?

Opsummering:

På baggrund af de i lokalplanen beskrevne forudsætninger er det tydeligt, at de fremførte visualiseringer er selektivt ensidige, utilstrækkelige og af ringe teknisk kvalitet og slet ikke lever op til de standarder, intentioner og værdier, der ellers tydeligt fremgår af lokalplanen.

 

13. Argumentet: ventelister til havnepladser

Venteliste er grundlæggende tegn på succes. Så der er forhåbentlig altid nogen på venteliste – det modsatte, nemlig alt for mange ledige pladser, ville være ærgerligt, for så er der tale om spild af plads. Én ting er at havnen stort set ligger passiv ca. halvdelen af året, men der skal ikke være passive pladser i højsæsonen. Så venteliste er en god ting og i en vis forstand et sundhedstegn.

Dernæst er der altid en betydelig del af ”de ventende”, der springer fra når de endelig får tilbudt en plads, enten fordi de allerede ligger i en anden havn, eller fordi de ikke er parat at anskaffe en båd lige nu. Så selve antallet af personer på en venteliste siger ikke noget om det reelle behov.

Derfor er nedbringelse af venteliste ikke et gyldigt argument i sig selv. På et tidspunkt kan havnen jo ikke blive større, og selv da vil der sikkert stadig være nogen på venteliste. Så venteliste er bare et naturligt vilkår, og det er klart relativt, hvornår dette vilkår i så fald skal accepteres. Så er vi igen tilbage til alle de mange andre faktorer, der er meget mere betydende for evalueringen af havnens størrelse og mulige udvidelse.

 

14. Økonomi og havneudvidelse

Der har været fremsat påstande om, at havneudvidelsen vil være afgørende for opretholdelsen af hele havnens økonomiske grundlag. Argumentet om at en havneudvidelse skulle være af afgørende betydning for havnens økonomiske overlevelse og fremtid er en meget alvorlig og risikabel påstand, som forudsætter at uafhængige økonomiske eksperter får indsigt i havnens økonomi og regnskaber og at relevant dokumentation fremlægges. Denne dokumentation er ikke blevet fremlagt, ligesom at havnens detaljerede økonomiske forhold ikke er frit tilgængelige, da havnen er drevet som privat/lukket virksomhed.

Det må være indlysende at havnen, med den størrelse den allerede har i dag, burde have en tilfredsstillende eller ligefrem solid økonomi. Omvendt, hvis havnens økonomi er presset, kan en yderligere ekspansion af havnens størrelse med tilsvarende store investeringer og lån i princippet være en lige så problematisk udfordring – specielt i disse tider, hvor store anlægsarbejder som hovedregl oplever markante budgetoverskridelser (Jf. Rungsted Havn hvis projekt er steget med 81%).

Finansieringen vil under alle omstændigheder belaste den eksisterende drift, da udvidelsen åbenlyst ikke kan dækkes ind af de ekstra udvundne havnepladser og derfor må trækkes ud af driften af hele havnen. Bare renterne, på et lån af tilstrækkelig størrelse til et sådant projekt, vil langt overstige indtægterne fra de ekstra indvundne havnepladser. En renovering af den eksisterende havn – uden den bekostelige udvidelse – vil således være en meget mere økonomisk forsvarlig disposition.
Så længe der ikke foreligger ikke en konkret økonomisk plan med tilsvarende transparent, økonomisk dokumentation kan koblingen omkring økonomi og havneudvidelse derfor ikke indgå sagligt i diskussionen om den mulige havneudvidelse.

 

15. Vandkvaliteten i havnen

Vandkvaliteten i havnebassinet er yderst kritisabel og Lokalplanen og Miljørapporten forholder sig ikke til de anoksiske forhold i havnebassinet. Der sker årligt masseopblomstring af alger (som mælkefarver vandet), som skaber et massivt iltsvind og dokumenteres ved efterfølgende svovllugt og ’ligklæde’ på bunden. Algeopblomstringerne, som skyldes en ukendt eutrofierings-kilde, kan vare i længere tid (flere dage-uger) og spredt over hele året, ikke kun om sommeren men også i vintermånederne. Der er stort set ikke planteliv (bortset fra tang) i havnebassinet, og det ses ofte, at småfisk som f.eks. hundestejler, må stå helt oppe i overfladen for at få ilt.

Fremtidsudsigter for vandkvaliteten i havnen efter havneudvidelse vurderes heller ikke i Lokalplanen og Mijøplanen, og man har dermed ikke et bud på, hvordan man kan ændre på de stærkt kritisable forhold. Den nuværende plan vil bidrage til yderligere forringelse, fordi bassinet gøres længere og der ikke skabes vandudskiftning. Med klimaopvarmning vil iltforholdene forværres yderligere, og havnen vil blive en dødszone. På lavt vand og særligt ved krabbebassinet for børn, der er planlagt for enden af det udvidede havnebassin, kan situationen forventes at blive ekstrem. Det vil sand-synligvis være sundhedsskadeligt at gå i vandet i bassinet, og krabber og andet dyre- og planteliv vil forsvinde.

Hornbæk Havn marts 2024:
Sådan ser vandet ofte ud i havnebassinet med den tilbagevendende algeopblomstring.

 

16. Miljø, grøn omstilling og bæredygtighed – en ny virkelighed

Indledning:

Den foreslåede udbygning af Hornbæk havn og den deraf følgende ”invitation” til at presse et halvt hundrede flere brændstofslugende fritidsbåde ned i det i forvejen miljømæssigt plagede havnebassin passer dårlig med kommunens miljø- og klimamæssige ”grønne” profil.
Endvidere har flere både endnu en alvorlig miljøomkostning, nemlig deres stærkt miljøbelastende bundmaling, der er med til at forværre havnens vandmiljø. Hvert år bliver store mængder gammel bundmaling og algebegroning spulet af bådene med højtryksrenser og afslibning på land og udgør, trods regler og anvisninger, en væsentlig miljøbelastning på både havnens vandmiljø og på land med giftigt støv og nedsivning mv.

Helsingør kommune har fremstillet sig som en grøn førerkommune med grøn omstilling som et væsentligt fokusområde:
PLAN FOR KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I HELSINGØR KOMMUNE 2020-2030:
”Det overordnede mål for klimaindsatsen i Helsingør Kommune er med denne plan at blive CO2 -neutral i 2045 og at nedbringe CO2-udledningen til 1,7 tons pr. borger pr. år i 2030.”

Uddybning:
En bæredygtig strategi
Havnen har et stort principielt ansvar for aktivt at deltage i den nye miljø- og klimamæssige virkelighed og ikke bare isolere sig som en ”ansvarsfri” privat organisation som hovedsaligt plejer snævre interesser og værdier.

I årtier har vi stillet spørgsmålet ”hvorfor” havnen absolut skal være større, hvis man nu er bedre tjent med bare at gøre den bedre. Og en bedre havn vil – udover at inkludere byens og fiskerlejets kulturhistoriske og naturmæssige kerneværdier frem for at underminere disse – kunne også omfatte en ny markant profil og strategi for bæredygtighed.

En passende renovering af havnen med tilsvarende genbrug af eksisterende materialer vil være det indlysende valg. Den nye miljø- og klimamæssige virkelighed har overhalet havnens årtier gamle og forældede drømme om ekspansion og vækst som et mål i sig selv.

Med en bedre havn som kompasretning kan vi for alvor tage fat på udfordringen med at lave en bæredygtig havn – og by – og for alvor tiltrække turister, gæster og nye borgere ved således konkret at vise, at vi aktivt er en del af den nye miljø- og klimamæssige virkelighed. Heri ligger et større og langt mere fremtidssikret potentiale end hvad 50 ekstra bådpladser og et endnu større miljøbelastet havnebassin kan fremvise.

Med klimakrise og den store vægt på bæredygtighed og den ringe udsigt til at men går over til elektriske både, med alle de udfordringer som følger med kombinationen af saltvand, batterier, ladestandere og storme der hærger havneanlæg etc. er der ikke udsigt til at elektricitet skal løse nogen af fremtidens havne udfordringer.

 

17. Konklusion og afsluttende bemærkninger

Helsingør Kommune har i over fem årtier været banebrydende foregangskommune inden for historisk bybevaring. Igen og igen har det vist sig at netop de kulturhistoriske kerneværdier, er helt afgørende for byens popularitet og hele dens grundlæggende identitet.

Når fokus falder på Hornbæk med byen, fiskerlejet, kirken, havnen og de tilstødende stejlepladser og kyst-, strand-, og naturområder, hviler der ligeledes et stort ansvar for, at vi værner om de grundlæggende værdier, som netop udgør kernen i byens dna, og som er nogle af de afgørende kvaliteter, der får de tusindvis af besøgende til at bo i byen og besøge byen i alle årets måneder.

Ligesom man i Helsingør med afviklingen af skibsværftet fjernede barrieren mellem bykernen og Kronborg, på samme måde skal vi klart undgå at etablere denne massive og uskønne barriere, i form af en havneudvidelse, midt i det naturskønne mødepunkt mellem det historiske fiskerleje – med stranden, stejlepladser og kirken – og havnen.

At ødelægge en af byens fineste og helt enestående strande ud for et historisk fiskerleje for at plastre den til med et alvorligt forurenet bassin fyldt med et halvt hundrede overvejende motoriserede plasticbåde, for ikke at tale om den 6-7 måneders lange gabende, tomme og ucharmerende passive vinterperiode, er ikke vejen frem for den unikke by som Hornbæk er.

Flere havnepladser skaber i sig selv ikke bedre byrum – mennesker skaber bedre byrum, fortællinger skaber byrum og kulturarv og naturmiljøer er en af de vigtigste ingredienser, hvis vi skal fremtidssikre byens placering som en af nordkystens fineste strand- og havnebyer.

Det burde være tydeligt at fornemme, at byen hungrer efter en ægte helhedsbaseret udvikling, hvor bevarelsen af unikke, historiske by- og landskabsmiljøer naturligt er i fokus samtidig med, at man stimulerer og understøtter byens mange forskelligartede tendenser og unikke kvaliteter herunder havnens udvikling. Endvidere er vi også forpligtede til at tage hensyn til de lokale naturværdier, klitlandskabet, som er omfattet af naturbeskyttelse, og den store forekomst af marsvin i farvandet lige ud for Hornbæk.

Det kræver at dog dels at politikerne påtager sig det overordnede ansvar for at afstikke linjerne for en sådan helhedsudvikling og dels at Hornbæk havn skifter fokus fra den ensidige og forældede besættelse af ideen med fysisk volumen og antal havnepladser til at interessere sig for at udvikle havnen til det inkluderende, kulturbærende byrum med de mangefacetterede kvaliteter som havnen, fiskerlejet og hele området besidder.

 

Bilag C

Hornbæks Østre Strand i kunsthistorisk perspektiv
af Martin Bigum, billedkunstner, forfatter, deltager i alle 82 DR Kunstquizzer, aktuel med
Hornbæk-malerier på Willumsens Museum til 27. juli, 2024

De store danske kunstmuseer Statens Museum for Kunst, Hirschsprungs Samling og
ARoS m.fl. har alle malerier fra Hornbæk i deres samlinger. Forløberne for Skagen-malerkolonien
begyndte nemlig alle i Hornbæk. Fra maleren Carl Lochers Hus (der stadig troner
på Østre Strand) har P.S.Krøyer malet bølgernes brydninger lige udenfor, dér hvor havnen
ligger idag. Frants Henningsen har malet Østre Strands Østerbækken, som var det den
dag i dag. De fleste af vores store malere har været og malerisk bevidne den uberørte
skønhed ved netop den del af Hornbæk: Vilh. Kyhn, Carl Bloch, Holger Drachmann,
L.A.Ring, Viggo Johansen. Alle malede de DEN AUTENTISKE NATUR som afspejlet i
strand- og klitlandskabet på Østre Strand.

Med andre ord: Der er også en kunsthistorisk arv at varetage og bibeholde. Nu har
hele Østre Strand nemlig klaret den igennem over hundreder af år uden at nogen har
skåret i den. Formindsk ikke den del af Hornbæks kyst- og strandforløb ved at pløje et nyt
havnebassin ind i det. Denne del, som for turister og børnefamilier vækker stor glædelig
overraskelse, fordi det er en lidt “hemmelig”, yderst smuk, del af Hornbæk, med sin buede
strækning, er nu truet på livet. Som om at det den netop er lidt hemmelig synes at have
givet nogen idéen, at den da lå øde hen og er et ubrugeligt hjørne: Ingenlunde. Bare spørg
vinterbaderne, surferne, dem der dagligt lufter hunde eller sig selv. Og de legende børn
der selvforglemte stortrives i dette område.

Hvis man gennemfører dette barske indhak i klitlandskabet fra havnen og i en lige
diagonal ind, fjerner man en del af fremtiden for opfattelsen af vores kultur- og
kunsthistorie. P.S.Krøyers motiv med de brydende bølger i havnen vil eksempelvis
forsvinde. Frants Henningsens maleri af Østerbækken vil være faretruende nær en stor
kunstig havnemur. Og der er mange, mange flere eksempler på landets museer.
Alle malede pejlemærker som får internationale besøgende til at tage helt fra København
til Hornbæk for at opsøge de oprindelige male-steder.

Hvis man så gerne vil sætte Hornbæk på fremtidens land- og søkort, jamen, så er den der
allerede i stor udstrækning på det kunstneriske atlas.
Det må og skal vi værne om. At bevare Hornbæk Østre Strand som den er nu burde være
en hel basal indsigt og erkendelse, for enhver der elsker og oplever Hornbæk i sin
udfoldede helhed.

Både P.S. Krøyers og Frants Henningsens værker følger dette indspark fra min side.
Selv viderefører jeg som samtidskunstner Hornbæks særegne natur og lys, og jeg
vedhæfter tre eksempler på dette, alle fra Østre Strand.

Bilag D

En havneudvidelse – til gavn for byen?
Overvejelser vedrørende effekten af havneudvidelsen på byens butiksliv generelt.

Et gennemgående argument for havneudvidelsen har været, at det skulle gavne hele byen. For at undersøge dette spørgsmål, er der en række elementer, der skal belyses først.

Vi taler om ca. 60-70 flere havnepladser, lidt afhængig af størrelsen af de enkelte både. Nu er det jo ikke store husbåde med mange personer i der permanent flytter til byen men for en stor dels vedkommende mindre både, der bliver plads til i det nye havnebassin. Dertil kommer at den aktive del af sæsonen højst strækker sig over ca. 5 af årets 12 måneder og selv inden for den periode, er der tydeligt yderligere perioder uden aktivitet for de enkelte bådpladser.

Hvis man opgør fordelene ved flere havnepladser med det, at der så er flere mennesker i byen, som derfor lægger betalinger i diverse butikker og spisesteder, må man se på, hvor mange af disse i forvejen holder til i Hornbæk og derfor allerede foretager indkøb og har deres øvrige forbrug her.

Holdt oppe imod det, at det kun er 5 af årets måneder at havnen er i dens aktive periode, og at det kun er en begrænset del af havnepladserne, der tildeles udefrakommende brugere, som ellers ikke ville være i Hornbæk, og at der åbenlyst vil forekomme inaktive perioder for hver nye havneplads, bliver det meget begrænset, om effekten af hele havneudvidelsen overhovedet vil gøre en mærkbar forskel. Det hele skal jo ses i relation til, de titusindvis af mennesker der allerede holder til i byen eller besøger byen i løbet af hele sommerperioden.

Dertil kommer hele spørgsmålet om den afledte effekt af den nye havnestruktur. I dag udgør miljøet og hele stemningen omkring promenaden med de to østliggende moler et markant trækplaster for de mange besøgende, der kommer til Hornbæk og som netop ønsker at undgå de voldsomme havnemarinaer længere nede af østkysten. (Jf. punkt 6. i bilag B: Et historisk panorama og et unikt byrum går tabt)

Et simpelt øjebliksbillede på havenemolen en solrig lørdag i maj måned viste, at der på et givent, tilfældigt tidspunkt opholdt sig 30-40 personer på molen, hvoraf kun få af disse var der i forbindelse med et ærinde på vej til eller fra en bådplads. Dertil kommer yderligere 20-30 personer der opholdt sig lige på den anden side af molen ved legepladsen og grillpladsen. Og dette var blot et øjebliksbillede taget ud af en hel dag.

Kigger man på den nye havnestruktur, som ganske tydeligt har givet plads til nogle flere havnepladser, er det lige så tydeligt at se, at afviklingen af de to østliggende moler fuldstændig amputerer det unikke sociale liv her på havnen. At man med havneprojektet foreslår at rykke legepladsen og det sociale liv ud af havnerummet og om bag ved Fiskehuset og væk fra den flotte (og til den tid afviklede) panoramaudsigt vil nok i virkeligheden lægge en markant dæmper på livet på havnen og begrænse tilstrømningen blandt de tusindvis af mennesker, der hele året rund kommer hertil netop på grund af de mange unikke kulturelle kvaliteter som Hornbæk har inklusiv promenaden på østmolen.

Oven i det skal man se på, hvor stort et tab det er for byen, at vi dels ødelægger lillestrand og dels eliminerer det smukke strandpanorama for bestandigt og alt dette sammenholdt med den hypotetiske gevinst af de få ekstra havnepladser.

Man kan således lige så konsekvent argumentere, at den nye havnestruktur på trods af de ekstra indvundne havnepladser vil skabe en nedgang i de samlede besøg af udefrakommende gæster.

Uanset hvad, er det et meget svært emne at gætte og postulere sig til. Men at den nye havn skulle gavne byen generelt i nogen som helt betydelig grad, er derfor grebet helt ud af den blå luft.