1. Hornbæk som turistdestination
Hornbæk er både en turistby og det sted, hvor mange af os bor. Det skaber muligheder i byen, når der kommer mange gæster, men det skaber også udfordringer, når der er pres på byen om sommeren. Især trafikken kan skabe udfordringer i sommerperioden, og når det nye badehotel står færdigt til næste år, vil der sandsynligvis opstå endnu flere trafikale udfordringer.

Spørgsmål 1:
Skal der efter din mening gøres noget i forhold til trafikafviklingen i hovedgaden og omkring havnen?

Karin Andersen, Venstre:
“Ja helt bestemt. Man kunne f.eks. lave ensrettet i Hovedgaden og modsat omkring havnen. På længere sigt en omfartsvej udenfor byen til lastbiler m.v. flere af sidegaderne fra hovedgaden kunne også laves ensrettede f. eks Birkevej”

René Schibler, Det Konservative Folkeparti:
“Hvis man må ville jeg ønske at man ikke måtte parkere på hovedgaden fra 1/6 til 1/9 det er blevet farligt for alle med den trafik i denne periode.
Der skal laves flere parkeringspladser i området, men ikke på selve havnen, vi ser ofte kaos på havnen med mange biler der prøver at finde parkeringsplads.”

Anette Steglich-Petersen, Radikale Venstre:
“Trafiktætheden i Hornbæk øges år for år og især i sommerperioden. Dette forventes at blive endnu voldsommere i takt med, at der kommer flere turister til. For at undgå kommende trafik – og parkeringskaos er det vigtigt, at vi allerede nu går i gang med planlægningsprocessen for at forhindre dette. Det skal ske gennem et lokalt samarbejde med bl.a. Lokalt Samvirke og trafikplanlæggere.“

Kasper Heebøll Harboe, Liberal Alliance:
“Det kort svar – JA – Jeg vil arbejde på at ensrette Hovedgaden samt ensrette Øresundsvej (som foreslået i helhedsplanen), med henblik på at flytte den gennemkørende trafik (særligt den tunge), ud af byen, eller i det mindste give dem muligheden for sightseeing (ikke den tunge trafik), som kan inspirere dem til at blive i byen eller vælge Hornbæk næste gang. Den ekstra plads skal kunne bruges til bedre udeservering for cafeerne, samt udstilling for butikkerne. Området ved Øresundsvej vil kunne udvides til en lækker promenade, eventuelt med mulighed for et “lokalt” forankret søndagsmarked (som opleves i Sydfrankrig) hvor mindre erhvervsdrivende vil kunne sætte boder op. Alt sammen med fokus på at skabe en levende by, der er en udflugt værd, uanset om det er en dagstur, weekend ophold eller en til flere ugers ferie.”

Peter Poulsen, Socialdemokratiet:
“Ja, helt bestemt. Som en, der bor og færdes meget i Hornbæk, kan jeg tydeligt mærke presset på trafikken i sommerperioden. Det er selvfølgelig dejligt, at så mange gerne vil besøge vores by – det skaber liv, omsætning og muligheder – men vi skal samtidig passe på, at Hornbæk ikke drukner i biler. Jeg mener, vi skal se seriøst på, hvordan vi kan skabe en bedre trafikafvikling omkring hovedgaden og havnen – måske med midlertidige løsninger i højsæsonen, bedre skiltning til parkeringsmuligheder lidt væk fra centrum og mere fokus på bløde trafikanter. Det handler om balance: at bevare Hornbæks særlige stemning og gøre det nemt at komme hertil – uden at det går ud over dem, der bor her hele året. I øvrigt er der tidligere i regi af Lokal Samvirke i Hornbæk arbejdet med planer for forbedring af hovedgaden. I øvrigt vil det være sund fornuft at kigge på den Trafikanalyse for Hornbæk som Helsingør kommune lavede i 2016.“

2. Området omkring Hornbæk Havn
Lokalplanstillægget for Hornbæk Havn er som bekendt blevet ophævet af Planklagenævnet, og ansøgningen om havneudvidelse blevet afvist af Kystdirektoratet. Dermed er det klart, at havnen ikke bliver udvidet, men lokalplanen indeholdt også andre elementer på havnen, som bedre adgangsforhold for surfere, udvidelse af vinterbadefaciliteterne og bedre adgangsforhold for ungdomssejlere.

Spørgsmål 2:
Hvilken proces skal der efter din mening til for at sikre en mere lokal forankring af evt. nye tiltag på området på og omkring Hornbæk Havn?

Karin Andersen, Venstre:
“Jeg synes, at det er fint, at Hornbæk Havn bruges af som mange som muligt fra byen – og også gerne af gæster. Vi har selv båd i havnen og bruger havnen meget. Vores børnebørn som bor i byen har været ivrige ungdomssejlere. Selve havnen kunne også trænge til at få repareret diverse moler m.v.“

René Schibler, Det Konservative Folkeparti:
“Jeg personligt er ked af at vi ikke fik den skønne nye havn som vi er mange der havde ønsket os. Nu skal vi så se at få repareret eller anlagt den gangbro der nu kun fungerer halvt.
Så skal surfere vinterbadere og ungdomssejlere høres hvad de har af ønsker til forbedringer for ærligt, det er dem der bruger havnen der ved hvad der fungerer bedst. Så skal jeg nok stemme for i Byrådet det har I mit ord for“

Anette Steglich-Petersen, Radikale Venstre:
“Havnen er i forfald. Den skal både renoveres og udvikles i forhold til de behov der er hos brugerne. Det er vigtigt at inddrage samtlige af havnens klubber fra begyndelsen af udviklingsarbejdet af havnen, således at alle behov bliver tilgodeset. De kulturelle værdier, såsom skurbyen skal sikres og arbejdet skal være i harmoni med den omkringliggende natur.”

Kasper Heebøll Harboe, Liberal Alliance:
“Jeg tror på et stærkt lokalt engagement, men jeg mener også at der skal ske noget, og det skulle have været i går. Jeg kunne godt se udvidelsen som en værdi for havnen og byen, med de ekstra muligheder det vil give, og når det ikke bliver til en realitet, skal vi finde sammen, både tilhængere, modstandere og de neutrale (som mig selv). Det er nødvendigt med udvikling, da det ellers er afvikling, og jeg ønsker på ingen måde at vi skal afvikle havnen. Min vision for havnen og området ved Sunspot er at skabe nogle lækre indbydende faciliteter som kan være til gavn for gæster og lokale. Men jeg mener det skal gøres gennem inddragelse, og det er en pligt for alle at komme med forslag til udvikling, for den nuværende situation er IKKE bæredygtig!”

Peter Poulsen, Socialdemokratiet:
“Jeg må indrømme, at jeg er meget ærgerlig over, at lokalplanen for Hornbæk Havn blev underkendt af Planklagenævnet. Den plan rummede nemlig mange gode elementer, som kunne have bidraget positivt til udviklingen af havnen – blandt andet flere bådpladser, bedre adgang for surfere, forbedrede faciliteter for vinterbadere og ungdomssejlere samt generelt en mere tidssvarende ramme for det liv, der udfolder sig på havnen året rundt. Jeg mener fortsat, at Hornbæk Havn skal have mulighed for at udvikle sig. Havnens rolle som samlingspunkt for både borgere og turister er helt central, og det kræver, at vi skal og tør tænke fremad. Derfor synes jeg, at næste skridt bør være at vi hurtigst muligt får sat en ny proces i gang for at sikre havnens helt nødvendige udvikling og udvidelse for at være en attraktiv lystbådehavn.“

3. Hornbæks strande
Strandene i Hornbæk, både øst og vest for havnen, er vel nok byens største attraktioner med besøgende året rundt. Stranden øst for havnen har dog været plaget af store mængder tang i hele badesæsonen, da Helsingør Kommune droppede strandrensningen i år.
Strandrensning er nu tilbage på budgettet for 2026, hvor der er afsat 100.000 kr./år til posten. I budgettet for 2025 var der er en driftskorrektion, “206-009 Ophør af strandrensning – fjernelse af tang” med en besparelse på 300.000 kr./år.
Det siger sig selv, at der ikke kan udføres de samme opgaver med kun en tredjedel af det tidligere budget.

Spørgsmål 3:
Hvordan skal opgaven med strandrensning efter din mening tilpasses til det nye, mindre budget?

Karin Andersen, Venstre:
“Vi er jo nødt til at tilpasse til budget. Tang er jo en naturlig ting i vandet og kommer så ind når der er stille vand som f.eks. bugten øst for havnen. Her kan evt. engagere frivillige til at fjerne det værste af tangen, så den ikke lugter. Flere affaldsbeholdere ville lette den egentlige strandrensning (for plast mv.)”

René Schibler, Det Konservative Folkeparti:
“Jeg vil først og fremmes prøve i det nye Byråd at få ændret budgettet så vi får de 300.000 kr. tilbage det må være det der skal arbejdes for.
Ellers skal der jo prioriteres så vi kun fjerner i højsæsonen, men mit første forslag er det jeg vil arbejde for.”

Anette Steglich-Petersen, Radikale Venstre:
“Strandene er Hornbæks store attraktion. De skal begge være lækre og indbydende. Der skal laves en nøje undersøgelse af behovet for rensning af begge strande, samt hvilke metoder der kan bruges. Rensningen af de to strande skal koordineres, det vil alt andet lige være den billigste løsning og ved at lægge tangen i kunstige klitter vil det tilmed være det klimamæssige mest miljørigtige.”

Kasper Heebøll Harboe, Liberal Alliance:
“Jeg er vild med det arrangement vi (med Jens B, som primus motor) lavede i sommer, og jeg mener ikke det er et kommunalt ansvar, og jeg håber at vores arrangement kan blive inspirationen til at de andre byer i kommunen til at indføre lignende tiltag. Dertil kan man indføre en form for frivillig betaling for parkering på stejlepladsen, det vil kunne genere mellem 100 – 150.000 DKK om året. Men “crowdfunding” af denne og lignede opgaver synes jeg giver rigtig stor værdi og lokalt engagement i vores by og natur, jeg har i hvert fald snakket med flere som har fortalt at de efterfølgende har været meget mere opmærksomme på deres egen adfærd, særligt på stranden. De penge, kommunen sparer, kunne så bruges til at sænke skatten, således at vi har luft i økonomien til at løfte opgaven selv.”

Peter Poulsen, Socialdemokratiet:
“Som politiker og som én, der kender Hornbæk og ved, hvor stor betydning strandene har – både for os, der bor her, og for de mange, der besøger byen – må jeg sige det helt klart: Strandene er Hornbæks største aktiv, og de skal passes ordentligt. Det var efter min mening en fejl at vi fjernede strandrensningen. Jeg er derfor glad for, at strandrensningen nu er tilbage på budgettet, men jeg deler bekymringen over, at midlerne er reduceret. Men grundlæggende mener jeg, at vi som kommune er nødt til at anerkende, at strandene er en del af Hornbæks identitet og økonomi. Derfor vil jeg arbejde for, at vi får strandrensningen tilbage på et realistisk økonomisk niveau – så Hornbæk fortsat kan være den attraktive og rene badeby, vi alle kender og er stolte af.”

Obs:
Svarene fra Morten Greve og Rolf Westphal Eriksen blev lidt længere end vi forventede – vi har alligevel valgt at bringe deres svar på alle tre spørgsmål i deres fulde ordlyd her, og til sidst følger svarene fra Michael Dam.

Rolf Westphal Eriksen, KristenDemokraterne:

Generelt:
“Vi syntes at Hornbæk skal kigge mod ikoniske Carmel-by-the-Sea i Californien for inspiration for et fremtidigt Hornbæk. Et træk ved Carmel-by-the-sea er, at man helt bevidst har arbejdet ud fra en plan om ”a village in a forest overlooking a white sand beach” og på den baggrund bandlyst fældning af træer og pålagt plantning af nye hvis man mente det manglede på enkelte grunde – primært skovfyr.
Se, det er byplanlægning og det vel og mærke udtænkt i 1916! Og det har gjort byen helt fantastisk og Hornbæk har det samme potentiale.
Plantning af skovfyr er også en stor del af helhedsplanen for Hornbæk Havn og Strand, som er udfærdiget af BOGL [By og land] i 2022. Men vi mener, at der også skal plantes skovfyr på den store tomme stejleplads i midtbyen som i praksis fungerer som parkeringsplads og ved indfaldsvejene til Hornbæk.”

Spørgsmål 1:
Skal der efter din mening gøres noget i forhold til trafikafviklingen i hovedgaden og omkring havnen?

“Der er lavet en helhedsplan af BOGL hvor man ensretter Øresundsvej. Det er en ok løsning, men ensretning kan først ske efter havne parkeringspladsen, så udkørsel fra havne parkeringen også kan gå tilbage af Øresundsvej og op af Havnevej, for ellers kommer der for meget trafik, som skal gå gennem byen.
Men for at en ensretning skal fungere må der også være en lille rundkørsel ved udkørslen af Vestre Stejleplads stikvejen hvor den møder A.R Friis Vej, så det er nemt at vende der. Vi mener at stikvejen skal ensrettes mod A.R.Friis vej (det er den ikke i BOGLs plan).
I forhold til BOGLs plan, så mener vi, at der skal laves skrå parkeringspladser langs den ”fremtidige” ensrettet Øresundsvej, da det vil give flere p-pladser end de pladser som BOGLs plan lægger op til. Og de p-pladser bruges rigtig meget også udenfor sæsonen.”

Spørgsmål 2:
Hvilken proces skal der efter din mening til for at sikre en mere lokal forankring af evt. nye tiltag på området på og omkring Hornbæk Havn?

“Der skal 2 nye bestyrelsesmedlemmer ind i Hornbæk Havn efter kommunalvalget og det må være nye kræfter.
Måske man skal tænke på at udvide havnes ansvarsområder til også at være strandene. I forvejen, så hedder det, at fonden skal drive Hornbæk Havn ”..som havn og rekreativt område”.
I den forbindelse, så fortolker vi rekreativt område meget bredt og det bør være havnens opgave at inkludere bredt. Og dermed også at tage hensyn til surfere og lokale familier som bruger øst stranden som strand.
Vi kommer desuden i løbet af den kommende uge til at lancere et forslag om en gangbro og udsigtsplatform på den østre mole.
Der ganske mange projekter i gang og vi mener at de skal samles. Vi så gerne at Maritimt Forsamlingshus flyttes til havnen, især da de fleste maritime/vand aktiviteter er knyttet til øst stranden.”

Spørgsmål 3:
Hvordan skal opgaven med strandrensning efter din mening tilpasses til det nye, mindre budget?

“Der skal være strandrensning på både vest og øst stranden. Vi har allerede udtrykt, at det var helt hul i hovedet af kommunen, at fjerne strandrensning for et sted som har op til 30.000 besøgende en weekend.
Vi fastholder også en strandrensning for øst stranden, da vi mener, at man skal prøve at indtænke både vest og øst stranden i byen. Dette, så der også trækkes trafik forbi Cori Hotel og forbi butikker/restauranter i havnen og over på øst stranden.
En ny attraktion kan i den forbindelse være den gangbro og udsigtsplatform på øst molen som vi kommer til at foreslå.”

Morten Greve, Alternativet:

Spørgsmål 1:
Skal der efter din mening gøres noget i forhold til trafikafviklingen i hovedgaden og omkring havnen?

“Ja. Der bør efter min mening laves en række tiltag ift. trafikken i samarbejde med lokale, med samme udgangspunkt, som mit svar på næste spørgsmål 2 – altså hvilke behov er der. Det bør indtænkes med udgangspunkt i de område overvejelser vi har nedenfor. Jeg tænker ikke det skal adskilles. Dog mener jeg at der er noget principielt i at vi forholder os til udfordringerne hurtigst muligt, så vi har en mulighed for at handle før alt bliver blokeret og alle frustrerede. Jeg kender ikke hotellets parkerings løsning i det nuværende projekt, men når der pludselig er 70 biler (alene til gæster) så er det i sig selv en stor belastning.

Overvejelser jeg tænker man skal gøre sig:
• Kan man begrænse trafikken i helt eller i udvalgte perioder – hvor der er afspærret for biler,- og hvor vi afdækker hvem der skal involveres i at definere de perioder.
• Kan der laves særskilt parkering i afstand for personale til – især hotellet – og at de har en lille shuttle til /fra for at undgå overbelastning omkring centrum/havnen/lejet. Der skal dog stadig findes sted til den parkering, men så et andet sted.
• Skal der være begrænsning på den tid man kan parkere i belastningszonen?.
• Kan vi, allerede nu, indtænke en “Strandgæst parkering” lidt afstand fra havnen og stranden, men dog i gåafstand – f.eks på skolens fodboldbane i weekender, og udenfor skoletid.
• Osv.”

Spørgsmål 2:
Hvilken proces skal der efter din mening til for at sikre en mere lokal forankring af evt. nye tiltag på området på og omkring Hornbæk Havn?

“Vi skal arbejde med fælles skabelse – og inddragelse f.eks ud fra entreprenørskabs- / Fremtidsværksteds modellen som er meget velafprøvet. Målet skal være at skal skitsere hovedlinjerne i en fælles plan, som alle kan se sig selv i, og så styre efter den. Modellen indebærer følgende trin efter vi, eller nogen, har udpeget / valgt en række repræsentanter for: Hhv. beboere (særligt naboer og nære beboere) for erhvervsdrivende (Havn, Maritina, DFH, Hotellet? ex.) og for interessegrupper (sejlere, Surf, Supper, kajak osv.), der skal repræsentere deres gruppes interesser. Balancen af repræsentanter skal sikres så alle er hørt men også så der må vælges repræsentanter – ellers bliver der for mange og det bliver ikke til at styre.

Vi bør samskabe på en styret måde:
1) KRITIKFASEN :Etablere et møde – første del er at rense luften for kritik og utilfredshed så alle starter “frisk”. Meget vil også her illustrere de dilemmaer vi har med den begrænsede plads vi er udfordrede af. Forbehold og frustration skal luftes og af vejen.
2) UTOPI FASEN- Ide – fasen – Hvis alt var muligt hvordan så det så ud? Her skal alle grupper have lov til at drømme højt til loftet og give luft til det.
3) REALISERINGSFASEN – begynde at skitsere elementerne i et forslag.

Det tidligere havneprojekt kunne have været drevet f.eks. som nedenstående forslag til en borger inddragelses processen skulle se således ud, hvis det stod til Alternativet. Den skitserede proces eksekveres med succes i adskillige kommuner, så det er ikke utopi.

Tidlig inddragelse
• Jo tidligere borgerne bliver inddraget jo større er muligheden for at et givent projekt tilpasses til omstændighederne
• Tidlig inddragelse sikrer at lokal viden formidles og indarbejdes
• Det giver en følelse af ejerskab
Forventningsafstemme
• Det er vigtigt at sætte rammerne for borgerinddragelsen, hvad er muligt og hvad er givet.
Lyt
• Mød borgerne i øjenhøjde og lyt til deres forslag og bekymringer.
• Vær villig til at acceptere forslag til forbedringer eller forandringer og vær villig til at indgå kompromisser
Vær ærlig
• Åbenhed om formål, lovkrav, begrænsninger, økonomi er en forudsætning for støtte fra borgerne
• Undgå at afvise borgernes forslag som urealistiske eller ukvalificerede
Tid og ressourcer
• Afsæt den nødvendige tid til at gennemgå problemstillinger, forslag til forbedringer og divergerende meninger/behov”

Spørgsmål 3:
Hvordan skal opgaven med strandrensning efter din mening tilpasses til det nye, mindre budget?

“Alle dele af Hornbæks strand skal tilgodeses ligeligt, og der skal renses efter behov – men særligt op til ferie / turist sæsonen og igen i det sene efterår, da der jo er løvfald på havbunden, som på træerne og der ophobes tang. Det bør også afprøves at tangen kan indtænkes i kystsikringen – eksisterende klitter for at mindske erosion ved stormene. Det er også sandsynligt, men endnu ikke eftervist at etableringen af stenrev langs kysten ud på 6-7 m dybde kunne medvirke som “skjold” mod en del af den tangmængde der skyller mod land, udover at det ville tage noget af kraften af bølgeerosionen mod kysten, ligesom der opbygges sand på indersiden – dvs. opbygning af sandstrand.”

Michael Dam, Lokaldemokraterne 

Ang. strandresning – ja det skal forsat ske.